December 29, 2021

Spansk Digital signatur & Cl@ve – Hvordan?

Denne side har til formål at dokumentere hvordan man får fat i sit digitale signatur når man bor i Spanien.

Revision: Sidst opdateret 29/12 2021

Hvorfor?

Spanien er i raske skridt på vej mod den digitale tidsalder – Der er rigtig mange ting der allerede ER tilgængelige og flere kommer til hver dag. Der er stadig lang vej til det niveau vi kender fra Danmark hvor MitID er næste generation af det velkendte og velintegrerede NemID. Det er efterhånden en forudsætning at man har dette i Danmark for at kunne nogetsomhelst.

Idag kan man få nem adgang til store dele af de Spanske systemer – især med et Digitalt signatur.

Her er en liste over services der bliver tilgængelig med digital signatur – nogle er tillige tilgængelige med Cl@ve:

  • Skattekontoret hvor du kan se visse oplysninger (Er dog normalt ikke nødvendig for personlig selvangivelse, med mindre man er Autonomo eller har et firma) – (Se note herunder)
  • Social kontoret, her kan du se hvor mange år der er tilbage til du kan pensioneres og en generel “arbejdslivs rapport)
  • Rets systemet hvor du selv kan appellere og andet interessant
  • Immigrations kontoret hvor du kan supplere anmodninger med dokumenter, betale for anmodninger etc.
  • Betale trafik bøder
  • Ændre oplysninger om adresse for køretøjer etc.
  • Skifte læge
  • Se resultater på blodprøver etc.

Alle disse muligheder listet ovenfor, kan du søge oplysninger om hvordan gør andetsteds (google?)

Typer og forskelle:

  • Cl@ve – mest anvendt til “mindre sikre” systemer. Baseret på at der installeres en APP på din telefon og at denne genererer en kode der skal anvendes af de systemer der søges adgang til. Lidt som MitID.
  • Digital Signatur – Et certifikat der installeres på din computer og/eller din telefon og som giver adgang dybt ind i de Digitale systemer i Spanien. Det er denne som din revisor SKAL bruge for at kunne foretage din selvangivelse.
  • Cl@ve Permanente – Ikke del af denne beskrivelse

Et lille velmenende råd fra mig: Lad være med at udfordre dit nervesystem (og din økonomi) ved at tro du “bare lige” foretager en selvangivelse som i Danmark. Med mindre du er skrap til Spansk og er ret velbevandret i Spansk skattelovgivning er det en potentiel dyr sti at betræde. Spanske skat anvender på ingen måde begrebet “god tro” (det er noget man bruger i kirken) – men er vilde med begrebet “multa” (bøde) hvis der er fejl i angivelsen. Typisk er €500,- en lav “multa” for skatte forseelser. Nøjes med at give din “gestor” (revisor) en kopi af dit digitale signatur sammen med dine regnskaber og betal de få hundrede € det koster at få professionel hjælp. Ofte kan de tjene sig selv hjem i skatte besparelser.

Forudsætninger før vi begynder:

  • Pas eller andet dokument der identificerer dig som lovligt menneske
  • NIE nummer (Spansk CPR nummer) – søg andetsteds for hvordan man får dette!
  • Adresse her i Spanien (Empadronamiento er IKKE nødvendigt) !
  • FireFox (Mozilla) eller Internet Explorer installeret på din PC – uanset om denne er en MAC, Windows, ChromeBook (ikke testet) eller Linux baseret. Beklager men det er de eneste browsere Spanien har implementeret processen på (i skrivende stund) – MÅSKE virker det i andre browsere men det virker med garanti i Firefox. Jeg har testet uden held med Safari og Chrome.
  • Google Translate er en stor fordel med mindre du er skrap til Spansk – et hint: Oversæt til Engelsk, det virker MEGET bedre end Spansk->Dansk!
  • Tålmodighed! Masser af tålmodighed

Med disse “få” forudsætninger (jeg ved det godt) – er vi klar til at begynde den – efter Spanske forhold – nemme process!


Fase 1 – Installer de nødvendige plugins og forbered det hele

Første skridt er at installere en lille applikation fra “Det Spansk Handelskammer” (Fábrica Nacional de Moneda y Timbre). Klik her for at åbne den relevante side. HUSK AT BRUGE FIREFOX ELLER INTERNET EXPLORER (EDGE).



Langt de fleste skal enten bruge 64bit windows versionen eller MAC programmet. Når du har hentet det skal det installeres. Bemærk at der kommer en del advarsler under installationen da det er et program der griber dybt i computeren og derfor kræver at du accepterer disse indgreb.

Det er muligt at din computer ikke har den korrekte version af Java installeret. Normalt vil installationsprogrammet meddele dig dette og komme med forslag til hvordan dette kan downloades og installeres.


Fase 2 – bestil certifikatet online

Nu da det lille program er korrekt installeret er det tid til at bruge det til at bestille certifikatet. HUSK STADIG AT BRUGE FIREFOX ELLER INTERNET EXPLORER (EDGE).

Åbn siden til bestilling af personligt certifikat her


Du skal nu udfylde de relevant felter med følgende oplysninger:

  • NIE nummer
  • Primær efternavn (Primaro Appilado)
  • Email
  • Email igen (skal være samme som ovenfor)


Når du har udfyldt felterne skal du acceptere betingelserne – for at se disse klikker du på teksten “Pulse aqui para consultar y acceptar….” Så dukker der mere tekst op.


I bunden af siden finder du en checkbox hvor du skal accepter betingelserne ved at markere “Acepto las condiciones…” og klik på knappen “Enviar peticion” for at færdiggøre bestillingen af certifikatet.

Du vil nu blive prompted for et password til beskyttelse af anmodningen. DET ER HELT ESSENTIELT AT DU HUSKER DETTE PASSWORD!!!

Indtast Passwordet 2 gange og tryk på “Aceptar”



SUCCESS!!! Det var det – du har nu bestilt digital signatur online og bør se denne side:


Fase 3 – Emailen med bekræftelsen

Check den email konto du angav før. Der skulle meget gerne dukke en mail op. Hvis den ikke er dukket op må du kontrollere om den er endt i SPAM folderen. Denne Email skal printes ud og medbringes


BILLEDET AF EMAILEN


Fase 4 – Bestil en tid til verificering af certifikatet

Nu er det tid til at få bestilt tid hos myndighederne så de kan verificere at det er OK at du skal kunne bruge det digitale certifikat. Det kræver personlig fremmøde (fornuftigt nok) og der er et begrænset antal steder dette kan ske.

Der er flere muligheder, i skrivende stund er det hurtigste at bestille en tid i din lokale kommune (hvis den er med i systemet) – I mange kommuner i region Malaga kan man i al fald anvende følgende option (fase 4a).

Er din kommune ikke med i denne ordning kan du enten forsøge via fase 4b ellers må du rette henvendelse til din kommune om det videre forløb.

Fase 4a – bestil tid (Malaga – kommunekontoret) – KUN VISSE KOMMUNER

På denne side (Patronato de Recaudación. Diputación de Málaga) kan du bestille en tid på dit lokale kommunekontor via linket her:

På siden skal du vælge det relevante sted der tilbyder “Certificado / Firma digital” og trykke på “Siguente” (Fortsæt)

Så skal du vælge en dag og et tidspunkt der passer dig – ret selvforklarende – og trykke på “Siguente” (Fortsæt)

Nu skal du udfylde de relevante oplysninger om dig selv – Angiv at dit motiv (Motivo de la Visita) er “Certificado Digital” og trykke på “Siguente” (Fortsæt) (HUSK AT ACCEPTERE AT OPLYSNINGERNE ANVENDES MED CHECK MARKERING NEDERST).

Til sidst skal du acceptere de oplysninger du har angivet ved at trykke på “Aceptar”:

Det var det – du modtager nu en bekræftelse på email

DET VAR DET – NU SKAL DU BARE DUKKE OP MED ALLE DOKUMENTERNE PÅ DET ANGIVNE STED!


Fase 4b – bestil tid hos Agencia Tributaria (Skat)

HVIS DU LIGE HAR BESTILT TID I PUNKTET OVENFOR SKAL DU BARE STOPPE HER!!!

I det følgende vil jeg antage at du bor i Axerquia og bruge dette som eksempel. Du skal naturligvis vælge det sted der passer dig bedst.

Start med at besøge denne side

Utroligt nok lader dette til at virke selv i Chrome browseren

Udfyld NIE nummer og dit fulde navn i omvendt orden – Det skal gøres på samme måde som det er registreret alle andre steder i systemet, f.eks da du fik dir NIE nummer. Husk at anvende den “sædvanlige” erstatning for ÆØÅ da der laves et match på NIE nummeret og navnet. Driller det så eksperimenter lidt med og uden mellemnavn, AE for Æ eller A for Æ osv.



Nu dukker denne side op hvor du skal vælge punktet “Gestión Censal, Cl@vePIN y acreditación certificado digital”


I underpunkterne skal du vælge “Personas fisicas” – der er et fint kort over kontorer men ærligt taget forvirrer det mere end det gavner idet man ikke kan sortere de kontorer fra der IKKE tilbyder denne service.



I stedet foreslår jeg at du scroller ned til bunden af siden og udfylder felterne som angivet – ENDELIG kom vi til kravet om at have en Spansk mobiltelefon – Det virker ikke uden, uanset om du vælger email bekræftelse fremfor SMS! Sorry – men sådan er det lavet!



Hvis systemet vil kendes ved dig (fordi du med success har gennemført forrige trin og har modtaget din email) skulle du gerne ende op i en ny side hvor der ny skal ledes efter et kontor nær dig



Som det ses valgte jeg Malaga regionen og ser nu delområderne der tilbyder denne service. Velez-Malaga er passende tæt på hvor jeg bor



Nu ses detaljerne for hvor denne service tilbydes. “ADMINISTRACION DE LAAEAT EN VELEZ-MALAGA” – Jeg klikker på navnet og kommer ind til en kalender



Kalenderen er rimeligt selvforklarende – man vælger en dag der har ledige tider og et tidspunkt fra de ledige tider der. Jeg valgte 7/1-2022 kl. 13-13:30 og afslutter processen med et klik på knappen i bunden af siden.



Det var det – jeg modtager nu en mail (det valgte vi tidligere) med en bekræftigelse. Den er også god at printe ud og tage med og vise Corona vagten i døren.



Ændring / aflysning

Naturligvis kan der opstå en situation hvor det mod forventning ikke er muligt at dukke op til aftalen. Den kan både ændres og annulleres.

BEMÆRK – DETTE ER KUN MULIGT FREM TIL DAGEN FØR. PÅ SELVE DAGEN MÅ DER RINGES!

Tilbage på indgangssiden her logger vi ind som da vi skulle finde en ledig tid.



Nu ser siden en smule anderledes ud. Der skal nu enten vælges “Anular cita” (Annuller aftale) eller “Modificar cita” (Ændre aftalen) – Resten ligner til forveksling de ovenstående billeder af reservation af tid.

Hvis aftalen annulleres (måske fordi man vil et andet sted hen) følger man bare punkterne ovenfor.

BEMÆRK AT DER KAN GÅ OP TIL 24 TIMER INDEN AFTALE ANNULLERINGEN ER REGISTRERET! (Det var det med masser af tålmodighed)